Informationsmøde om stop for kloakvand i Arresø


Mandag den 27. november kl. 19.00
i Ramløse Forsamlingshus, Frederiksværkvej 75, Ramløse


Stadig større regnmængder fra hustage til kloakken får kloakvand til at løbe over i Arresø.
Det er et problem, som skal løses af kommunen til miljø- og klimasikring, og som på en
eller anden måde vil blive løst i en nærmere fremtid.

I Ramløse by er der foreslået en løsning, som vil blive dyr for grundejerne, og som har
rejst en heftig debat.

Vi ønsker at forhandle en frivillig løsning for Bækkekrog, som kan holde grundejerne helt
eller delvist skadesløse. Forhandlingen sker med selskabet Gribskov Forsyning, som ejes
af Gribskov Kommune.

Grundejerforeningens bestyrelse har nedsat en projektgruppe med kompetencer inden for
afvanding, projektledelse og kommunikation, som vil deltage i informationsmødet
sammen med bestyrelsen.

Fra Gribskov Forsyning deltager driftschef Thomas Jakobsen, bestyrelsesmedlem Niels
Andersen og ekstern konsulent Jakob Hamburger Hansen fra COWI rådgivning.
Inden mødet vil du modtage et skriftligt oplæg om vores foreslåede projekt, og du vil have
mulighed for at stille spørgsmål.

Reservér denne vigtige aften i kalenderen. Der vil være aftenkaffe og kage.

Læs mer her: https://www.baekkekrog.dk/afledning-af-regnvand/